Ny Skrotningsordning

I år 1. januar 2020 er der fra Miljøstyrelsens side besluttet at foretage nogle ændringer med hensyn til proceduren for skrotning af ens bil. Vanen tro plejede man at udfylde en såkaldt “Skrotningsattest”, og man blev udbetalt skrotpræmien kontant eller med bankoverførsel. Problemet var dog, at der ofte kunne opstå bøvl og underbetaling af skrotningsgodtgørelsen for ens bil. Hvor man normalt skulle få 2.200 kr i skrotpræmie, fik man at vide at dette ikke inkludere transporten osv., og derfor fik man en meget lavere godtgørelse for sin bil. Med den nye ordnings ikrafttrædelse har Miljøstyrelsen minimeret chancerne for snyd, og derved sikret at bilejeren får den obligatoriske skrotpræmie for sin bil. I den nye ordning foregår alt digitalt gennem www.borger.dk, og her skal bilejeren indberette sin bil til en autoriseret autoophugger, og når autoophuggeren har godkendt indberetningen, vil ejeren af køretøjet modtage sin skrotningsgodtgørelse i løbet af 2 hverdage. Skrotpræmien bliver kun udbetalt til den seneste registrerede ejer af bilen, og vil blive tilsendt NemKontoen på vedkommende. På denne måde vil bilejeren ikke kunne blive underbetalt for sin skrotbil, og satsen vil derfor altid være 2.200 kr.

 

Nedenunder kan ses en video af proceduren for den nye ordning.

 

Proceduren forklaret kort

  1. Gå ind på borger.dk og log ind med dit Nemid.
  2. Skriv ”Skrotningsgodtgørelse” på søgefeltet op i højre hjørne.
  3. Tryk på linket ”Ansøg om skrotningsgodtgørelse”.
  4. Tryk på den grønne knap ”Videre”.
  5. Tryk ”Næste” ud for skrotbil.
  6. Indtast nummerpladerne på din bil i søgefeltet under ”Fremsøg bil”.
  7. Sæt et kryds ud for ejerforhold af køretøj.
  8. Sæt kryds ud for erklæring på tro og love.
  9. Tryk på knappen ”Næste”.
  10. Under fremsøg ophugger angiver du den, du har en aftale med.
  11. Tryk på ”Næste”.
  12. Sæt et kryds for ”Tro- og love erklæringen”.

 

Nu har du indberettet dit køretøj, og må vente til at autoophuggeren godkender sagen. Du kan vælge at download kvitteringen som en pdf-fil, og skrotningsattesten vil du modtage i din e-Boks, og skrotgodtgørelsen på din NemKonto i løbet af nogle dage.